|
Abonnement
Abonnementsmodulet er beregnet til at lette hverdagen for dig, der sælger ydelser eller varer
på abonnements lignende vilkår.
Det kan abonnementsmodulet
Et abonnement er en samling af varer eller ydelser, der skal faktureres til den samme kunde - eller gruppe af kunder - igen og igen.
Abonnementerne kan faktureres for næsten alle perioder - dvs. dag, uge, måned, kvartal, halvår og år. Abonnementsmodulet kører sammen med
Handelsmodulet og er naturligvis fuldt integreret med de øvrige Axapta-moduler.
Effektiv og fleksibel fakturering
Abonnementer kan knyttes til en enkelt kunde eller til en kundegruppe, som du selv definerer. Overførslen af abonnementerne til en salgsordre
kan ske i en massekørsel eller individuelt. Og skulle der være behov for at korrigere abonnementet, kan du fortryde overførslen sålænge salgsordren
ikke er faktureret.
Priser og rabatter
Alle priser følger de normale Pris/Rabat kriterier (salgsordren); Det kan dog specificeres,
at der skal gælde en speciel pris (f.eks. 0) indtil en specificeret dato.
Dette er tænkt som en let måde at styre fri-abonnementer og introduktionsrabatter på.
Periodisering
Periodisering kan ske via abonnementsmodulet. Man kan periodisere fakturerede ordre som er genereret fra abonnementsmodulet.
Eksempelvis kan man ønske at et abonnement, der faktureres én gang om året, bliver fordelt ligeligt over alle måneder.
Hvilke konti, der periodiseres på kan opsættes, ligesom der kan angives fra og til datoer for periodiseringen, når der er faktureret.
|